Gribskov


En smuttur til Gribsskov

Det var ikke planen jeg ville lave et indlæg omkring min tur til Gribskov, grunden til dette var fordi min lille smut tur derope handlede mere om at blive klogere på området i forhold til en forestående shelter tur.

Og lad mig sige det med det samme jeg er absolut ikke tilfreds med de billeder jeg fik med hjem deroppefra.

Jeg startede min tur ud fra parkeringsplads gribskov ved Nøddesbo, parkeringspladsen ligger lige overfor skovskolen på Nøddebovej.


Store sheltere – men ikke her.

Jeg har i lang tid haft gribskov i min kalender, hele ideen med denne her tur var faktisk at tage op g se de forholdsvis nye sheltere som er blevet bygget langs Esrum sø, jeg faldt over nogle artikler og videoer på nettet hvor flere roste området og især de flotte nye shelter der var blevet bygget deroppe. På hjemmesiden https://www.udinaturen.dk kan man finde meget mere info omkring de nye shelter.

Og igen blev jeg glædeligt overrasket, over stedet området og især placeringen af de nye shelter og især størrelsen på de nye shelter, jeg har aldrig helt forstået hvorfor man altid skal bygge store sheltere og ligge 2-3 stykker klods op og ned af hinanden.

[photo-gallery id=”4921″]


Langs søbredden.

Min rute deroppe var som sagt ikke helt planlagt hjemmefra så jeg startede bare med at gå nordpå, og så ud mod Esrum sø og så gik jeg stort set hele vejen tilbage langs søbreden, hvor jeg mødte alle de nye sheltere som igen lå virkeligt smukt og som perler på en snor, og de lå alle isoleret lige ned til vandet for sig selv.

Min plan er at jeg henover sommeren skal besøge stedet igen, jeg håber på at kunne lave en tur der strækker sig over et par dage deroppe, da der er virkelig mange ting at se og opleve.


 Hvad kan du opleve ?

  • Flotte sheltere
  • Esrum sø
  • Droningens bøge
  • Flere lejrpladser
  • Pibersletten
  • Natura 2000 habitat fuglebeskyttelseområde
  • En del af nationalpark kongernes nordsjælland
  • Danmarks største bestand af dådyr
  • Esrum kloster

Læs meget mere om det flotte og unikke område på linket:
https://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/naturguider/gribskov/


 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Copyright© 1999- , ANDERSN.

0