Skip to main content
Familie foto i buresø af far,mor,børn og hund

Pop-Up foto i efterårsferien 2023

Traditionen tro afholdt jeg Pop-Up foto i efterårsferien.

Pop-Up foto, er det samme som Portrætfotografering i naturen, her sætter jeg en time af til hver kunde eller familie, her går vi en tur tager lidt billeder og bruger det naturlige lys, og naturen som scene.

Vejret er altid en med eller modspiller.
Selvom vejret var en udfordring i år, med ustadigt vejr ugen op til efterårsferien, fortsatte usikkerheden, og da uge 42 oprullede, blev vi stadig konfronteret med vejrets luner.

Regnen var næsten konstant til stede, men der var heldigvis nogle dage med fantastisk vejr. Dette resulterede dog i lange dage, da mange bookninger blev flyttet til de samme solrige dage.

De dage, hvor vejret tillod fotografering, var magiske, og vi fangede hele paletten fra gråt og overskyet vejr til solskin. I år havde jeg privilegiet at forevige familier, hunde, søskende og enkeltpersoner, der ønskede unikke portrætter til deres online tilstedeværelse.

Ikke alle kunder fik plads i skoven, men jeg besøgte nogle af dem derhjemme, hvor vi tog en tur i deres område og fangede nogle fantastiske billeder.

Planlagte pop-Up fotograferinger.
Næste Pop-Up-fotografering er planlagt til marts måned. Jeg vil annoncere tid og sted på min hjemmeside og Facebook.

Hvis du ønsker, at jeg kommer til dig, eller hvis du har forslag til et sted til en Pop-Up-fotografering, er du velkommen til at kontakte mig. Jeg fotograferer året rundt, selv i minusgrader.

Husk jeg også tilbyder – portrætfotografering i naturen klik her for at læse mere

Louise og Martins bryllup

Det er ikke tit jeg er ude som bryllupsfotograf, men da Martin og Louise kontaktede mig med deres ønsker til deres bryllup samt billeder, kunne jeg ikke andet en at sige ja.

Dagen Martin og Louise havde valgt til den smukke dag var D. 25/05 – 2023, hvilket var heldigt da vejret var fantastisk, og omgivelserne de havde valgt for dagen ligeså. Jeg havde taget min 20 årige datter med som “assistent”, jeg havde dog planlagt at jeg ville dække hele bryllupet selv, normalt er vi altid to fotografer til et bryllup af denne størrelse, men efter jeg havde snakket med bryllupsparret, var jeg ikke i tvivl om at det var en opgave jeg godt kunne dække alene.

Grunden til jeg havde taget datteren med, var faktisk for at hun kunne lære lidt, men en gang imellem er det også sundt for især mig at se nogle lidt andre vinkler, og da min datter godt kan betjene et kamera, men aldrig har taget billeder på denne her måde, var det sjovt og lærerigt for mig at se brylluppet igennem hendes øjne.

Min datters opgave var at tage “snapshots” og situations billeder, løbende snakkede jeg med hende og guidede hende og det hele gik over alt forventning. Brudeparret havde ikke en forventning om lige netop den slags billeder, så min datter havde frit spil med sit kamera.

Min plan:

Jeg har efterhånden opbygget en lang erfaring, med event fotografering, og som altid havde jeg lavet en overordnet plan, samt en detaljeret plan til mig selv, når først musikken spiller går det stærtkt, det er dog sjældent jeg hiver min plan frem, da jeg altid er meget forberedt, men jeg har den dog altid på mig. I min plan har jeg alle aftaler jeg har indgået med brudeparret, samt en liste af små ting, og observationer jeg har lavet fra enten lokation, eller brudeparret.

Mennesker overalt:

En udfordring ved dette bryllup var at brudeparret gerne ville have deres officielle billeder taget, i frederiksberghave samt ved Carlsberg, og lad mig sige det med det samme, når solen skinner i Købnhavn, så er der mennesker og der er mange af dem, jeg vidste på forhånd at vi ville få mange tilskuer, så her handlede det om for mig at være ekstra forberedt så vi kunne lave billederne “hurtigt og effektivt”

Brudeparret har modtaget en del forskellige slags billeder, i lidt forskellige stilarter, jeg har lavet en lille galleri af et lille udpluk af billederne fra dagen.

Udstyr udstyr udstyr

Så skal der opgraderes.

Så har den stået på oprydning, jeg har længe gået med tanken om en større oprydning af mit udstyr, dels fordi jeg har alt for meget jeg ikke bruger men også fordi jeg er igang med at planlægge en del vandreture jeg snart skal på.

Jeg prøver hele tiden på at optimere mit udstyr, både i forhold til vægt men også i forhold til mine behov, men med så meget andet så er det svært at forudsige sine behov før man har gjort sig nogle erfaringer.

Opgradering af taske.
Den første takse jeg købte var en 88 liter “militær taske” den har efterhånden været med på en del ture, og jeg har været super glad for den, men jeg må også erkende at det er noget af et skrummel at have med på tur, den vejer og så har jeg på de længere ture været meget udfordret med at kunne småjustere den.

Så den taske er blevet erstatet af en noget mindre taske nemlig en Pak 55 fra det danske mærke TLT. GRunden til at valget faldt på lige Pak 55 var for det første prisen, derudover så har den en masse små features jeg godt kan lide, blandt andet har den hurtigt adgang til hovedrummet hvilket jeg har savnet, derudover så er størrelsen perfekt, jeg er ikke en “letvægts” vandre så jeg skulle stadig bruge en stor taske med plads til blandt andet mit kogerej som fylder en del, Pak 55 er ikke en lille rygsæk, men til et par dages vandre tur er den perfekt i størrelsen.

Jeg har ikke afprøvet tasken på de længere ture endnu, men glæder mig til at se om mine forventninger til tasken bliver indfriet snart.

Opgradering af sovepose.
Da jeg begyndte at få interessen for at sove i naturen og indkøb af udstyr hertil, valgte jeg udfra hvor varm er soveposen, hvor stor er tasken osv og havde jeg været lidt klogere så havde jeg valgt en anden sovepose til at starte med, for den jeg købte er en kæmpe klods at have med den vejer 2.6 kilo og fylder rigtig meget når den er pakket ned nemlig hele 33cm x 28cm.

Det skal lige siges at skal jeg afsted når det er rigtig koldt så kunne jeg sagtens finde på at tage den med, den er lavet i syntestisk materiale og er meget varm, jeg har haft brugt den ned til minus 8 grader og havde stadig sved på panden da jeg vågnede om morgenen.

Men som sagt soveposen skulle opgraderes til noget lettere, så valget er igen faldet på mærket TLT og deres DØS -2 regular sovepose, jeg er 178 cm høj så for ikke at slæbe udøvendigt vægt med så har jeg valgt en sove pose som passer til en person med maks højde på 183cm, det er en dun sovepose så ifølge producentetn kan klare -2 grader i komfort temperatur hvilket for mig passer perfekt, jeg bruger altid en inderpose som også giver lidt varme. Vægten på denne sovepose er kun ca 700 gram og i pakket tilstand fylder den kun 29×16 cm så denne sovepose er en kæmpe opgradering i forhold til vægt, jeg ahr brugt denne sovepose en gang og der var den alt for varm, natten her bød også på 12-13 grader men måtte åbne den helt op, på trods af jeg sov i shelter.

Opgradering af lagenpose.
En lagenpose er en pose tit lavet i flecce eller silke som man ligger ind i sin sovepose, både for at holde varmen men også for at skåne ens sovepose. Den inderpose jeg har brugt indtil nu har været en varme fleece inderpose som vejer 600 gram, jeg ahr været rigtig glad for den og sær varmen den giver, men igen må jeg bare sande atden fylder for meget 35x16cm hvilket er for meget når man som jeg gerne vil ud og gå de længere ture.

Den lagepose jeg har købt istedet for er en Sea to summit reactor liner som giver op til 11 graders varme i soveposen, man skal aldrig tage producentens anvisninger for gode vare, der finde ikke en formel for alle og især ikke når det kommer til varme grader, her spiller rigtig mange ting ind, jeg er udgiver “åbenbart” meget varme når jeg sover jeg kunne godt have valgt en liner som gav op til 15 grader men jeg håber på at de 11 grader er nok til mig hvis det bliver rigtig koldt. Vægten på den jeg har købt er omkring 260 gram og fylder stort set ingenting.

Sutsko.
En ting jeg har erfaret og det er hvor godt fdet føles at tage sine vandrestøvler af når man især sidder omkring bålet i lejren, jeg har længet gået med et ønske om et varmt alternativ når det kommer til mine fødder, det fede er at nu kan jeg tørre mine vandrestøvler omkring bålet imesn jeg stadig har varme fødder.

Jeg har nemlig investeret i Nordisk mos down sko som jeg tror bliver mit bedste køb læng, jeg har kun afprøvet dem derhjemme men for den da jeg er glad for dem. Sutskoen er fyldt med dun, og sålen er en skridsikker hård sål, så de kan sagtens bruges i lejren hvis man lige tænker sig lidt om, det er klart de skal holdes væk fra bålet, mudder vand osv. Min plan er også at bruge dem når jeg sover i de kolde nætter.

Jakke:
Jeg er en person der sveder meget, og jeg må bare sande der findes ingen billige alternativer for mig der virker når det kommer til tøjet, jeg har altid dun som inderste lag men har længe gået med et ønske om en kompakt, varm og funktionel dunjakke, men har ikke rigtig kunne finde nogle der passede til mit budget, men nu har jeg endelig fundet en. Jeg er rigtig glad for mærket revolution race og her faldt jeg over deres Flex down jakke som er en let dun jakke som også er i den pris venlige ende. Jakken skal bruges som pause jakke, altså som et ekstra varmt lag.

Jakken kan købes her

Inderste lag.
Som inderste lag har jeg brugt en blanding er syntestiske materialer og eller dun, men igen så sveder jeg meget og for det tit alt for varmt  med især syntestisk inderlag, jeg har længe gået og savlet over Aclimas wool net serie som jeg synes er super fed, dog er det altså ikke et mode statement man udstråler, når man hopper rundt i en netundertrøje, men så længe det er det inderste lag så går det nok.

Teknologien bag er egentlig rimelig simpel, de små huller er med til at lede varmen meget hurtigt væk fra din krop, samtidig med at trøjen isolere din krop. Trøjen er lavet i 100 % merino uld og indtil videre er jeg glad for den men det er helt klart en trøje jeg skal vende mig til, derudover har jeg investeret i en crew neck som er en standard trøje fra Aclima men som igen er lavet i ren merinould.

Det skal lige siges at når jeg sover så bruger jeg altid syntestisk undertøj, da man afgiver rigtig meget væske i løbet af natten, er det for mig en klar fordel at syntestisk undertøj stadig isolere selvom det skulle blive vådt/fugtigt.

Så skal de sidste plakater inden jul printes

Der knokles før jul.

Så er det snart jul, og der har været godt gang i salget af plakater, idag har jeg været et smut forbi min print leverandør, for at hente en håndfuld plakater.

Alle plakater bliver nøjet gennemgået, inden de leveres, på billederne er det Den Nye bro fra Buresø og Hjertet fra klintebjerg der er igang med at blive printet, begge i 50×70 cm til kant.

Fotografierne bliver her printet på 320 grams papir, hvilket sikre en fuldstændig fantastisk farve gengivelse samt holdbarhed.

Ønsker du at få lidt nyt at kigge på i hjemmet, eller sidder du måske på din arbejdsplads og ønsker lidt nyt til jeres vægge, så kig endelig forbi shoppen, kan du ikke finde et motiv der passer eller den rigtige størrelse så skriv endelig til mig eller læs mere på dette link.

Bellevue strandpark

Lysfyr eller livreddertårn.

Det er anden gang jeg vender tilbage til “Arne Jacobsens´s” Bellevue strand, sidst jeg var der for at fotografere er efterhånden en del år siden, dengang var det også i November måned, forskellen er dog at første gang jeg aflagde det ikoniske sted et besøg, var klokken 01.00 om natten.

Jeg har længe haft Bellevue strandpark og livreddertårnen på min “to go liste” og idag skulle det være, vejret var perfekt, koldt, blæsende og overskyet.

Planen var at tage nogle enkelte billeder, med det der i fagsprog hedder lang lukkertid, for at opnå den lange lukkertid har jeg brugt forskellige filtre, i det her tilfælde har jeg brugt et 10 stops ND filter + pol filter af mærket NiSi

Forberedelse og antal billeder.

Når jeg planlægger mine ture med fotografering og plakater for øjet, er det tit jeg kommer hjem med få billeder, hvorimod en tur til Søderåsen hurtigt for fyldt mine SD kort op, der kan jeg sagtens komme hjem med 3-400 billeder.

På mine fototure, planlægger jeg altid ned til de mindste detaljer, da formålet med mine fototure altid er det fotografiske der bliver prioriteret hvorimod på længere ture er det altid oplevelsen der er det primære, her er det mine sanser der styre antallet af billeder jeg tager, idag kom jeg hjem med 16 billeder.

Det gode billede.

Jeg har sagt og skrevet det efterhånden mange gange, men det gode billede består af langt mere en bare at klikke løs med dit kamera, komposition, lys og forberedelse er det der udgør det for mig, og hvis det virkelig skal sige KAPOWWW, må der gerne følge en historie med, enten omkring hvordan motivet er blevet indfanget, eller om motivet.

Jeg har tit fået fortalt at jeg har en lidt skæv tilgang til det gode billede,  jeg er altid ekstremt kritisk og især med mit eget arbejde, men hvad er egentlig et godt billede?  det er et sprøgsmål og en debat som livligt bliver diskutteret i foto kredse og konklusionen er altid uforløst, et godt  billede handler for mig om følelser, stemning, historie, tilgang, teknik, udtryk, farver samt sindstemning blandt andet,  listen med ord kan fortsætte ud i det uendelige, da mennesker ser og opfatter ting udfra egen virkeligheds sans, som er bygget på blandt andet personle erfaringer og oplevelser, et godt teknisk billede kan for nogle være super imens det for andre er betydningsløst.

Et godt billede er individuel, der er flere ting der spiller ind jeg har skrevet en del om lige netop det emne her.

Manden bag Bellevue strandpark.

Arne Jakobsen kender de fleste, han døde i 1971 og var manden der indførte modernisme i Danmark,  og han var også manden bag Bellevue strandbad tilbage i 1932. Selve parken er tegnet af landskabsarkitekt  C.Th. Sørensen, og alle bygninger og selve strandbadet er tegnet Arne Jacobsen, bygningerne og sekve anlægget er idag fredet.

Portrætfoto inden jul (IKKE AKTIV)

Skal du nå at have taget nogle billeder inden juleaften, så kan du nå det endnu, bestil tid på info@andersn.dk

Jeg har ikke en fast tilgang, alle kunder og portrætter har deres egen historie, så alt praktisk aftales individuelt, dog er alle billeder taget i dit hjem med hvid eller grå baggrund.

Derudover så tilbydes der halvportræt billeder, og det er simpelthen fordi pladsen i de fleste tilfælde ikke er til fuldportræt billeder.

Jeg medbringer mit mobile fotostudie, som indeholder lys og baggrund, altså fuldstændig som du kender fra et helt standard fotostudie.

Plads er er spørgsmål jeg modtager tit, og mit svar er altid det samme, desto mere plads desto nemmere og mere frihed har vi til at lave dine billeder, lidt plads er ikke et problem. dog kan det dog sætte lidt begrænsninger til hvilke billeder vi kan lave sammen.

Billeder i naturen er som udgangspunkt med naturligt lys, og i de fleste tilfælde så mødes vi på en udvalgt lokation, jeg har selvfølgelig forberedt mig inden på lys område og har altid en ide eller to med. Vi og går en tur og under vores gå tur bliver billederne taget, i et tempo hvor alle kan være med.

Fælles for begge muligheder er at man altid modtager bilelderne i fuld opløsning lige til at printe, i selv de store størrelser og så mange gange man har lyst.

For at høre mere kan du kontakte mig på info@andersn.dk

Nye plakater på shoppen.

Så er hjemmesiden og shoppen blevet opdateret.

Jeg blev gjort opmærksom på at der var en fejl, ved dankort betalingen på siden, denne fejl er blevet rettet nu. Derudover har jeg opdateret shoppen med nogle nye plakater, der vil løbende komme flere plakater på shoppen, det næste stykke tid.

Hjemmesiden har fået en ordentlig omgang, da den var en smule tung i design og funktioner, jeg håber den køre en smule bedre nu.

Se de nye plakater her

Lidt om plakaterne.

  • De nye plakater er indfanget i Dyrhaven ved Jægersborg og Eremitage slottet.
  • Motiverne er fundet en tidlig Oktober morgen.
  • Alle plakater kan købes i to størrelser og to varianter.
  • Ønskes andre størrelser så skriv endelig til mig på info@andersn.dk

Alle plakater du kan købe på webshoppen er printet på FSC godkendt papir.

Fotografering op til jul.

Jeg har fået flere henvendelser angående fotografering op til jul, og jo jeg tager også portræt billeder og især her op til jul, som jeg har tilbudt de sidste par år tilbyder jeg at komme hjem til jer privat med mit mobile fotostudie hele December.

For at høre mere eller bestillt tid så kontakt mig på info@andersn.dk

På linket kan du læse kort om hvordan det hele foregår ( dette er en af de sider jeg skal have opdateret inden længe)

Klik her for mere information

På tur i det svenske og Søderåsen

Alarmen på telefonen var sat til klokken 02.30 med afgang imod det svenske klokken ca 03.00.

Jeg havde ca 2,5 times til Søderåsen inklusiv pauser og færge, grunden til at jeg tog afsted så tidligt var fordi jeg rigtig gerne ville have nogle “diset” tåget billeder med hjem, og især fra toppen af Kopparhatten.

Turen derop gik fuldstændig som forventet næsten ingen trafik og vejret var for en gangs skyld rimelig forudsigeligt, overskyet med en del tåge, jeg ankom til indgangen af Søderåsen ved Skarild klokken ca 06.00.

Gik kun lidt forkert.
Ifølge diverse vejrudsigtet så skulle solen stå op klokken ca 07.15 og da jeg ikke har været i Søderåsen passede en times tid meget godt – troede jeg.  Jeg havde forberedt mig hjemmefra så jeg vidste præcis hvilken retning og rute jeg skulle følge.

Da jeg begyndte at gå imod Kopparhattan var det mørkt så det eneste lys jeg havde var min pandelampe.

Jeg troede jeg havde helt styr på det, men ak jeg gik forkert, dog kun en lille smule efter en små 15 minutter på afveje kom jeg hurtigt på rette spor igen og kunne begynde at gå op imod Kopparhattan.

Kopparhattan.
Efter lidt tid kom skiltet jeg havde ventet på 800 meter til Kopparhattan, efterfulgt af et skarpt sving imod højre som førte op imod toppen.

Kopparhattan er ca. 150 meter højt så det var lidt af en opstigning, selve gå turen gik super fint og jeg ankom ca. 20 minutter før solen ifølge vejrudsigterne skulle begynde sin opstigning.

Populært blandt fotografer.
Da jeg ankom mødte jeg allerede en fotograf, som havde været så smart at tage bilen til toppen, hmm javde ikke lige set at der faktisk ligger en parkeringsplads på toppen.

Jeg tog en masse billeder, dog er jeg som altid en smule kritisk og det jeg havde håbet på skete desværre ikke, der var tåge en en meget tung og våd en af slagsen, så billederne manglede rigtig mange detaljer og kontrast, jeg havde håbet på at kunne se meget mere.

Hurtigt sadlede jeg om og fik lavet nogle andre billeder en jeg plejer.

Langs kanten:

Da jeg var færdig med at tage billeder på toppen af Kopparhattan, var det p åtide at bevæge mig lidt rundt og udfordske området, jeg fandt hurtige nogle flotte udsigter hvor jeg kunne tage lidt billeder udover dalen.

Shelter og frokost

Efter Kopparhattan gik det ned igen, Søderåsen er rigtig fint markeret og det er faktisk rimelig nemt at finde rundt. Jeg startede med at følge den gule vandre rute op til lisagården som er en Shelterplads her holdte jeg en lille frokost pause.

Lang eksponering.

Så var det på tide at bevæge mig tilbage imod bilen på turen tilbage af den blå rute kom jeg forbi en masse flotte steder langs vandløbet især hvor jeg kunne tage lidt billeder og lege lidt med lang eksponering. I søderåsen og især i dalen ahr naturen et vildt udtryk, hvilket faktisk skabte en del udfordringer med at finde nogle egnede steder hvor jeg kunne tage billeder med lang eksponering, en af de ting jeg gør rigtig meget på mine landskabs billeder er at “ryde op” i min komposition, hvilket var meget svært at komme i mål med her, netop fordi naturen har så vildt et udtryk.

17 kilometer i benene.

I alt gik jeg ca 17 kilometer, og en kæmpe oplevelse rigere, naturen i Søderåsen er meget markant og en smule vild, mine vandrestøvler er til den glatte side og mange steder har man lagt brædder ud man kan vandre på, flere gange var jeg ved at snuble fordi brædderne var meget glatte, men det gik.

Jeg skal helt klart tilbage til Søderåsen og udfordske nogle flere af de ca 50 km vandre ruter der er deroppe.

En travl uge er overstået

I hele uge 42 har jeg stort set boet i skovene omkring Buresø.

Som altid tilbyder jeg portrætfotografering i “efterårsferien uge 42” dette havde en del familier benyttet sig af, jeg fik gået rigtig mange kilometer samt leveret et hav af billeder til forhåbentlig nogle glade familier.

Naturligt lys.
Stort set alle billederne er lavet med det man på “foto-sprog” kalder naturligt lys, hvilket kort fortalt betyder at man kun bruger sit kamera og det lys man nu får tilbudt af omstændighederne.

Flere af dagene bød på gråt vejr, som egentlig er ideelt når man laver portrætfoto i naturligt lys, dog kan man godt blive en smule udfordret når man står midt i en skov hvor der er skruet ned for lyset.

Fantastisk foto vejr.
Jeg har kommet rigtig meget ude i Buresø og kender snart hver en krog derude, så jeg havde planlagt flere forskellige steder og ruter, som jeg hurtigt kunne vælge imellem hvis nu lyset og vejret blev en udfordring. Der var kun en dag hvor vejret blev en udfordring, og der var jeg på vej tilbage til mit kontor “min bil” da det begyndte at styrt regne dette varede kun små 15 minutter hvorefter det hurtigt blev fint vejr igen.

Pauserne derude brugte jeg på at redigere billeder samt tage lidt natur og landskabs billeder.

Min tilgang.
Min tilgang til portræt billeder i naturen og også i studie for den sags skyld er at selve oplevelsen er det vigtigtste og især når der skal børn med på billederne, mit primære fokus er altid at prøve på at skabe en positiv stemning samt gøre det til en god og hyggelig oplevelse, oplevelsen er svær at gøre om billederne kan altid laves om hvis det er (dog har jeg ikke oplevet dette endnu)

Jeg tager altid alt for meget udstyr med, men denne her gang blev det meste i min bil, for mig handler det gode portræt om udstråling fremfor teknik, og min erfaring har lært mig at desto flere forstyrrende tekniske dimser der blinker, og skaber opmærksomhed, desto svære er det for den der skal portrætteres at slappe af.

 

Turen gik til Køge og en fantastisk lille skov.

Denne her skov har i de sidste par stået højt på min “to go” liste.

For et par år siden var jeg så heldig at få lov til at forevige et bryllup, i netop denne fantastiske lille skov. Lige siden den gang har jeg haft et ønske om at vende tilbage til den skov af 2 årsager, den ene årsag var Køge å som bugter sig igennem skoven, og den anden årsag var de kuperet skrænter som alle skråner ned imod Køge å.

Turen var kommet jeg fik hurtigt pakket bilen og mit kamera udstyr, denne her gang havde jeg ikke så meget tid, så turen rundt på ca 5 kilometer var en overskueligt længde, jeg ankom til skoven ved en 10 tiden, og alle med en interesse for fotografering ved at det måske ikke er det mest flatterende tidspunkt at tage i skoven med sit kameraudstyr, medmindre man er dyre eller macro fotograf.

Men som altid kan jeg godt lide at gøre og tænke tingene en smule anderledes, dels for at lære men også for at opleve “nye” oplevelser, og jeg blev ikke skuffet.

Efteråret den bedste årstid.
Efteråret banker meget hastigt på, og det er helt klar min farvorit tid på året når det kommer til både at vandre og fotografere, det lidt ustadige vejr elsker jeg, den store forandring skoven oplever samt farverne for tiden er noget jeg altid bliver draget af. For mig er det den perfekte årstid her kan jeg lege og være kreativ og måske til tide rprøver alle mine lidt skøre og utraditionelle tekniker af, da skoven virkelig indbyder til dette.

Efter kort tid ankom jeg til en lille bro og begyndte hurtigt at tage lidt billeder, jeg blev hurtigt fanget af skovens meget flotte udseende og blev lidt fanget af tiden, her brugte jeg utrolig lang tid, jeg fik bevæget mig videre og rundt i skoven, indtil jeg fandt endnu en lillle bro med en fantastisk trappe som førte op af en meget stejl skrænt.

Alle de regler.
Her brugte jeg også en rum tid på at tage lidt billeder og fik især eksperimenteret med langtids eksponering, forskellige filtre og kom da også hjem med lidt brugbare billeder. Der er rigtig mange uskrevne regler når det kommer til fotografering, men jeg er af den overbevisning at først skal du lære reglerne og herefter så skal reglerne udfordres, resultatet er som regel aldrig helt godt men oplevelsen er helt i top.

Pol filtre, og ND filtre er tæt på No go i en skov, lang lukkertid er som regel No go i en skov da alting bevæger sig osv osv ……….men ikke desto mindre er alle mine billeder blevet lavet stik imod samtlige uskrevne regler der findes i den til tider lidt konservative fotoverden.

Dette sted er helt fantastisk på sin helt egen måde, så mangler du et sted til en tur med familien, en lille vandre tur eller vil du gerne have muligheden for at fotografere i en skov hvor mulighederne er mange så går du ikke forgæves her.

 

 

Køb plakater af fotograf Anders N, alle plakater kan vælges i flere størrelser og opsætninger.

Portfolio opdatering

Opdatering af mine gallerier.

En af de sværeste dicipliner jeg oplever som fotograf er når jeg skal lave et galleri eller oprette et portfolio over mit arbejde, et  portfolio skal vise det ypperste du kan præstere, og at sidde og vælge imellem flere tusinde billeder kan for mig være en noget så uoverskueligt opgave.

Jeg bliver aldrig tilfreds, desto mere jeg kigger på mine billeder desto mindre og mindre bryder jeg mig om dem. Det lyder måske en smule “negativt” og nej jeg snakker ikke mit eget arbejde ned for jeg (uden at virke for arrogant) ved hvad jeg kan, men når man ved hvad man kan, så ved man også hvad man ikke kan, og dette bliver jeg meget bevidst om når jeg sidder i flere timer og kigger på mine egne billeder,

Min tilgang:
Jeg har en lidt anderledes tilgang til det “gode billede” jeg er en meget visuel person, så derfor kan det lyde ldit mærkeligtt at det ikke altid er det pæneste motiv jeg vil vælge til mit galleri. For at et billede skal være rigtig godt for mig er jeg nød til at kunne knytte en historie til billedet.
Alle de billeder der betyder noget ekstra for mig i min beskedne samling er dem hvor historien står klokkeklar og synlig i mine erindringer.

Pas på hvem du spørger:
Jeg bliver tit spurgt omkring min mening til andre fotografers gallerier og billeder, og jeg er altså den forkerte at spørge for jeg pakker ikke noget ind, hvis jeg bliver spurgt om min mening så skal folk også være klar på at modtage den med et åbent sind.

Jeg plejer at stille et modspørgsmål – det kunne for eksempel være, hvad synes du selv er du selv tildfreds? (og det er de, for ellers spørger de ikke om din mening) og er de det, så er billedet også et godt billede, min mening er fuldstændig ligegyldigt her. Billeder er subjektive og alle har en holding til hvad der er godt eller skidt og ingen holdning er mere rigtig en andres.

Selvfølgelig kan man altid kommentere på den tekniske del og på kompositionen, men hvis den du spørger selv tænker billedet er godt  jamen så er din mening fuldstændig ligegyldig for så er det et godt billede.

DETAILS:
Men uanset hvor kringlet, krøllet eller skævt mine øjne tolker når det kommer til mine egne billeder, så er mine gallerier blevet opdateret, der er sågar kommet et nyt galleri “DETAILS” som er et galleri, der er opstået på grund af mine mange små eventyr i naturen, her er alle mine sanser på stikkerne, og motiverne jeg oplever er nogle helt andre en de normale, jeg jager på mine fototure.

Når du skal lave dit portfolio så skal du huske:

  • At være kritisk.
  • At begrænse dig.
  • At vælge fotografier der betyder noget for dig, også de skæve.
  • Sammenlign dine gallerier løbende, for at se din udvikling

Derudover kan det være en god ide at få inputs fra andre, husk at det kun skal være inputs det er dit arbejde, og dig der skal vælge motiverne ud i den sidste.

 

Jægersborg dyrehave

15 km med hele udstyrspakken

For det første så er jeg ikke udpræget dyrefotograf, og for det andet så lider jeg nok en snert af det man i daglig tale kalder “krudt i røven” og med den selvdiagnose kombineret med en foto/vandre tur i Jægersborg dyrehave var lidt af en oplevelse.

Jeg har været i Jægersborg dyrehave et par gange før, men med andre formål en at vandre og tage billeder af dyrene, men ikke destod mindre var planen at ramme ca 15 km med vandrestøvlerne og lande et par fotografier af især de mange kronhjorte man kan finde. Lige nu er det brunst tid og dette kunne høres flere gange, jeg hørte rigtig mange brøl i skoven, en ting er at læse om det men at opleve det er en oplevelse for sig selv.

Jeg havde håbet lidt på at se hannerne kæmpe lidt, så også et par mini “slåskampe” men fik ikke rigtig nogle billeder med hjem, da jeg ikke havde muligheden for at komme så tæt på som jeg gerne ville.

Lidt sent på den:
Jeg ankom til hjortekær parkeringsplads ca klokken 09.00 herfra gik turen op imod eremitageslottet, men istedet for at gå op imod slottet slog jeg et smut imod højre, jeg havde en lille plan om at runde Ulvedalen, for der var jeg sikker på jeg ihvertfald kunne lave lidt forskellige billeder af til kuperet landskab, men der gik ikke særlig lang tid før jeg mødte den første “kronhjort” han lå godt gemt og var ikke helt med på ideen at jeg skulle tage billeder af ham desværre.

Nu er det ikke fordi at det er svært at finde motiver i Jægersborg dyrehave og jeg skød også til højre og venstre, og jeg var så heldig at møde rigtig mange krondyr, sikahjorte og dådyr, nogle mere tilgængelige en andre, jeg kunne hurtigt mærke hvor trygge de er ved mennesker og det var rimelig nemt at finde gode foto spots.

Alt i alt blev det til ca 15 km og et par hundrede billeder der skal igennem den helt store sorterings maskineri.

Jeg undre mig:
En lidt pudsig ting jeg mødte flere fotografer i skoven, både fra Holland, Frankrig og Sverig og hvergang jeg møder andre fotografer fra andre lande undre jeg mig altid over hvorfor rejser i helt herop eller ned for at tage landsskab og dyrebilleder ? Jeg er meget facineret af den danske natur og især det rige dyreliv vi er så heldige at have lige udenforan vores hoved dør, men altså alligevel, hvorfor hjorte når man kan finde Svenske Elge, hvorfor danske marker når man kan finde de vildeste tulipan marker i Holland og hvorfor Roskilde når man kan tage billeder i Paris ?

Måske undre jeg mig fordi jeg har været stort set alle steder på Sjælland op til flere gange med mit kamera, måske er jeg for dårlig til virkelig at fordybe mig når jeg er ude i den danske natur,  der er nok mange forklaringer og et elelr andet sted er det også fuldstændig underordnet, vi har en masse turister og især fotografer som besøger vores lille land og som virkelig er betaget af det vores natur kan tilbyde og det kan man kun være en smule stolt over.

Jeg beklager, men blev lidt klogere:
En ting jeg blev virkelig udfordret på var, at man skal jo være stille og have tålmodighed, tålmodighed har jeg hvis det giver mening at være stille hmm det synes jeg selv jeg er men åbenbart ikke nok fik da også en løftet pege fingre af en Franskmand fordi jeg åbenbart kom til at gå ca 10 meter væk fra en sti, han var flink nok og jeg lærte lidt om de uskrevne regler der åbenbant er indenfor dyrefotograferne.

Jeg må nok indrømme at jeg blev lidt hooked på dyrefotografering næste stop må være at finde nogle vilde vildsvin på Lolland snart.

Læs mere om Jægersborg dyrehave på naturstyrelsens hjemmeside ved at klikke her.

 

Portræt fotografering i Uge 42 (IKKE AKTIV)

UDLØBET

Få taget nogle naturlige portrætbilleder i skovene ved Buresø.

Som jeg har gjort de sidste par år tilbyder jeg igen i år “portrætbilleder i naturen”  eller måske skulle jeg bare kalde det for fotografering i Buresø, i år bliver det dog en smule anderledes.

De sidste par år har jeg været i flere forskellige skove og områder, men ikke i år, i år har jeg valgt min “hjemmebane” som udgangspunkt nemlig skovene omkring Buresø.

I år tilbyder jeg portræt fotografering i Buresø i hele efterårs ferien.

Pris er inklusiv:

  • 1 times fotografering (1-2 personer) 999,-
  • 5 efterbehandlet billeder leveret digitalt i fuld opløsning.
  • 1 lille serie billeder (hurtigt efterbehandlet) leveret i fuld opløsning, digitalt.

Stedet:
I år har jeg valgt Buresø og skovene omkring, men som udgangspunkt mødes vi ved Badestedet i Buresø.
Ønskes en anden lokation en Buresø kan dette som regel godt lade sig gøre, ønskes en anden lokation så skriv endelig til mig. (jeg dækker hele Sjælland pris er eks. kørsel)

Antal personer:
Prisen på 999,- er inklusiv fotografering af op til 2 personer ønskes der billeder af flere personer, starter prisen ved 1299,- alt efter hvor mange der ønskes fotograferet, skal man på regne mere tid en den ene time.

Stilen:
Vi aftaler inden dagen, hvilke billeder du “groft” godt kunne tænke dig, jeg medbringer udstyr så vi har mulighed for at lave lidt forskellige billeder, har du nogle specielle ønsker så kan det i de fleste tilfælde sagtens lade sig gøre.

Bestil tid online her:

Vælg en dato og find en tid der passer, herefter skal du blot udfylde felterne.

Sorry this appointment type isn't available, please check back later


Har du et barn der er udfordret eller er du selv i tvivl.

Min tilgang til portrætbilleder og de kunder jeg har er, at jeg altid bestræber mig på at det skal være en god oplevelse for alle, jeg er nok det man vil kalde en meget tålmodig fotograf, og ingen skal føle at det er grænseoverskridende, eller opleve at det har været en dårlig oplevelse.

Jeg har arbejdet som fotograf i snart 18 år, og med personer og mennesker som alle er blevet udfordret igennem deres liv i snart 20 år, lige nu arbejder jeg inden for speciel området med psykisk syge udviklingshæmmet ved siden af mit arbejde som fotograf.

Da jeg havde mit studie for år tilbage, tilbød jeg en løsning til forældre der havde børn der var særligt udfordret i det daglige, jeg havde rigtig mange fantastiske familier og børn forbi mit studie, som ikke var vant til at få taget billeder da tiden, overskuddet og modet simpelthen ikke var til det.

I dag modtager rigtig tit emails fra kunder som skriver at de gerne vil have taget billeder, men de ved ikke rigtig om det kan lade sig gøre da deres børn eller barn er udfordret,  tit er det “børn” med diagnoser såsom ADHD eller Autisme jeg bliver kontaktet af. Sidder du med med samme overvejelser, tanker og måske udfordringer så skriv endelig, jeg er sikker på vi sagtens kan få taget nogle billeder.

Har du et barn der er udfordret på den ene eller den anden måde, så vil jeg gerne tilbyde at tage billeder også i efterårs ferien, og ja prisen er det samme, setuppet er det samme, det eneste der bliver ændret er min tilgang, tiden, og mit mindset.

Det skal være en god oplevelse, og skulle det hele imod forventning blive for meget så finder vi enten en anden dag, ellers så kravler vi i nogle træer eller kigger i skovbunden og fordyber os, det skal være en god oplevelse.

Bestil tid online eller kontakt mig på info@andersn.dk

Se flere eksempler klik her

Kurv
Din kurv er tom
Køb plakater
Tilbage til shoppen
0