Tag: Søderåsen

På tur i det svenske og Søderåsen

Alarmen på telefonen var sat til klokken 02.30 med afgang imod det svenske klokken ca 03.00.

Jeg havde ca 2,5 times til Søderåsen inklusiv pauser og færge, grunden til at jeg tog afsted så tidligt var fordi jeg rigtig gerne ville have nogle “diset” tåget billeder med hjem, og især fra toppen af Kopparhatten.

Turen derop gik fuldstændig som forventet næsten ingen trafik og vejret var for en gangs skyld rimelig forudsigeligt, overskyet med en del tåge, jeg ankom til indgangen af Søderåsen ved Skarild klokken ca 06.00.

Gik kun lidt forkert.
Ifølge diverse vejrudsigtet så skulle solen stå op klokken ca 07.15 og da jeg ikke har været i Søderåsen passede en times tid meget godt – troede jeg.  Jeg havde forberedt mig hjemmefra så jeg vidste præcis hvilken retning og rute jeg skulle følge.

Da jeg begyndte at gå imod Kopparhattan var det mørkt så det eneste lys jeg havde var min pandelampe.

Jeg troede jeg havde helt styr på det, men ak jeg gik forkert, dog kun en lille smule efter en små 15 minutter på afveje kom jeg hurtigt på rette spor igen og kunne begynde at gå op imod Kopparhattan.

Kopparhattan.
Efter lidt tid kom skiltet jeg havde ventet på 800 meter til Kopparhattan, efterfulgt af et skarpt sving imod højre som førte op imod toppen.

Kopparhattan er ca. 150 meter højt så det var lidt af en opstigning, selve gå turen gik super fint og jeg ankom ca. 20 minutter før solen ifølge vejrudsigterne skulle begynde sin opstigning.

Populært blandt fotografer.
Da jeg ankom mødte jeg allerede en fotograf, som havde været så smart at tage bilen til toppen, hmm javde ikke lige set at der faktisk ligger en parkeringsplads på toppen.

Jeg tog en masse billeder, dog er jeg som altid en smule kritisk og det jeg havde håbet på skete desværre ikke, der var tåge en en meget tung og våd en af slagsen, så billederne manglede rigtig mange detaljer og kontrast, jeg havde håbet på at kunne se meget mere.

Hurtigt sadlede jeg om og fik lavet nogle andre billeder en jeg plejer.

Langs kanten:

Da jeg var færdig med at tage billeder på toppen af Kopparhattan, var det p åtide at bevæge mig lidt rundt og udfordske området, jeg fandt hurtige nogle flotte udsigter hvor jeg kunne tage lidt billeder udover dalen.

Shelter og frokost

Efter Kopparhattan gik det ned igen, Søderåsen er rigtig fint markeret og det er faktisk rimelig nemt at finde rundt. Jeg startede med at følge den gule vandre rute op til lisagården som er en Shelterplads her holdte jeg en lille frokost pause.

Lang eksponering.

Så var det på tide at bevæge mig tilbage imod bilen på turen tilbage af den blå rute kom jeg forbi en masse flotte steder langs vandløbet især hvor jeg kunne tage lidt billeder og lege lidt med lang eksponering. I søderåsen og især i dalen ahr naturen et vildt udtryk, hvilket faktisk skabte en del udfordringer med at finde nogle egnede steder hvor jeg kunne tage billeder med lang eksponering, en af de ting jeg gør rigtig meget på mine landskabs billeder er at “ryde op” i min komposition, hvilket var meget svært at komme i mål med her, netop fordi naturen har så vildt et udtryk.

17 kilometer i benene.

I alt gik jeg ca 17 kilometer, og en kæmpe oplevelse rigere, naturen i Søderåsen er meget markant og en smule vild, mine vandrestøvler er til den glatte side og mange steder har man lagt brædder ud man kan vandre på, flere gange var jeg ved at snuble fordi brædderne var meget glatte, men det gik.

Jeg skal helt klart tilbage til Søderåsen og udfordske nogle flere af de ca 50 km vandre ruter der er deroppe.

©  Anders N